Stærkstrøm
Lysinstallationer, kraftinstallationer og stikledninger er begreber, som er kendt af de fleste.
Alle elektriske installationer er underlagt forskellige bekendtgørelser og regler, som skal overholdes, for at installationerne er lovlige. Bekendtgørelser og regler ændres med tiden og tilpasses udviklingen.
Ved at benytte Mensel & Kasten som samarbejdspartner, sikres at projekterne overholder gældende regler.
Myndighedernes krav til sikker og velfungerende nød- og panikbelysningsanlæg er udgangspunktet for projektering af disse anlæg.
Mensel & Kasten sørger for at den nødvendige nød- og panikbelysning indpasses i projektet på en diskret måde.
Ved etablering af elevatoranlæg og personlifte er der mange forhold, der skal tages i betragtning. Forskellige myndighedskrav, pladsbehov, placering af teknik og tilpasning af belysning er blot nogle af de ting, der skal afklares.
Mensel & Kasten har stor erfaring med projektering og koordinering af elevatoranlæg og personlifte til alle former for byggeri.
